Dark Sun 4th edition: Episode 4 – Byen under byen

Efter en længere pause er vi tilbage med Dungeons & Dragons 4th edition: Dark Sun.

Da vi ikke havde spillet i et stykke tid, begyndte vi med en lidt længere opsummering af de tre foregående spilgange. Derefter gik vi i gang med at spille.

Vore helte er kommet i kontakt med The Veiled Alliance i bystaten Tyr, hvor troldkongen er død, og folket nu er frit. Alliancen samler disse mystiske vægtæpper, som afbilleder frodige landskaber, nærmest som afbilleder de en anden og nu svunden tidsalder, hvor Athas ikke var drænet for vand og planteliv. Alliancen har en opgave. De er ved at udforske den by, som ligger under Tyr. Selvom bystaten er ældgammel, så ligger der ruiner og tunneller af endnu ældre bylag dybt under jorden. Som en anden tell er Tyr på ældre lag af byer (og da vi er i D&D land, så betyder det, at der er gange at udforske).

Af de fire eventyrere takker den ene halvkæmpe nej til opgaven. Vedkommende var taget til Tyr med sigte at blive kok, ikke lejesoldat. De tre andre eventyrere indvilliger i opgaven og suppleret med en elverguide, bliver de ledt ned i dybet under byen.

Dybt nede i en passage, som minder om en kloak, støder gruppen på noget nærmest magisk rent vand, som de beslutter sig for at se nærmere på. Snart er de dog i fare, da slimmonstre og vandvæsner rejser op og angriber dem. Det bliver en blodig kamp, inden det lykkes for gruppen at besejre væsnerne. Nær kampens slutning efter ca otte runder er gruppens tilbagevendende halvkæmpe døende omklamret af et ætsende slimbæst, men det lykkes nærmest på stregen at besejre monstret og redde gruppens kriger.

Bemærkninger

Rollespil er et langsomt medie. Det tager tid at fortælle historier i rollespilsmediet sammenlignet med bøger, tegneserier, film mm. Ikke desto mindre kan jeg mærke, at tempoet falder yderligere med D&D 4th edition. Kampe har en helt særlig position i spillet. Det er her, spillerne får det fulde udbytte af deres karakterer, og deres indflydelse er størst – men det er også her, at handlingen går i stå. Den oplevelse havde jeg for ti-tolv år siden med 4th edition, og det har jeg egentlig også her. Problemet er ikke særskilt for D&D 4th. Det findes også i andre rollespil, men det er mest markant her i 4th edition, fordi det ikke er til at komme uden om. I AD&D og 3rd edition kan jeg køre kampene langt hurtigere, både med og uden figurer, og med 5th edition er det også muligt at spille uden de store set pieces med terræn, figurer og taktisk manøvrering – om end det er tydeligvis en måde, som andre dyrker deres 5th edition på.

Kampens oplevelsesmæssige tyngde har en tendens til at alt, der er rundt om kampen, blot er optakt og fyld rundt om hovedbegivenheden, den førnævnte kamp. Min kritik af 4th edition og encounter-baseret rollespil har ikke ændret sig på det punkt.

Trods min kritik formen er det ikke det samme, som det ikke er sjovt. Vi sidder stadig sammen og griner om bordet og prøver at overkomme udfordringen. Det er et skræddersyet kooperativt brætspil, hvor en deltager har arrangeret en spændende spilmæssig udfordring for os andre, og det er stadig fornøjeligt at prøve at finde den bedste kombination af evner til at håndtere monstrene. I lighed med mine foregående beskrivelser af vores D&D 4th edition Dark Sun kampagne, er der stadig tale om en fin kooperativ brætspilsoplevelse. I den forstand er 4th edition et vellykket design, men jeg er heller ikke i tvivl om, hvorfor mange var utilfredse med udgaven, og hvorfor de ikke kunne få den rollespilsoplevelse, som de søgte.