[10. dec.] Hinterlandet: Det gode liv – nye mikro-supplementer

Det er tirsdag, og vi skal derfor i Hinterlandet.

Hvad sker der efter eventyret er slut? Når heltene er kommet hjem og har hentet deres belønning?

Hinterlandet udforsker dette med en ny type mikro-supplementer kaldet “Det gode liv”. I lighed med “gøremål ved fæstningen”, hvor hver karakter kan foretage et gøremål ved fæstningen (dvs. aktivere et af gøremål-supplementerne eller forberede rejsen), så kan hver karakter efter en mission gøre brug af et detgodeliv-supplement.

Spilforløbet

For tiden er Hinterlandet-spilforløb sådan opbygget, at vi samles om bordet, snakker og spillerne gør deres karakterer klar. De køber nyt grej til karaktererne, og mens nogle laver det ene, andre brygger kaffe eller finder kage frem, så sidder atter andre spillere med deres “gøremål ved fæstningen”, som de spiller eller benytter som miniature-episoder for deres karakterer. Det giver konkret nogle ekstra ressourcer til karaktererne eller særlige fordele til rejsen, og nogle gange også ekstra detaljer at rollespille på (som når Kristjan Skallesmækker begynder sin tredje mission med et blåt øje, fordi han igen har været i slagsmål på kroen og igen har fået tæsk – fordi Peter konsekvent ikke havde heldet med sig).

Efterfølgende spiller vi rejsen, og så ankommer eventyrerne til dagens dungeon, som de udforsker. Nogle gange stopper vi spillet halvvejs inde i dungeonen og spiller videre den næste gang, eller vi spiller hulesystemet til ende, hvorefter heltene rejser hjem – typisk via et krydsklip, fordi klokken er mange, og der tælles eventyrpoint op og fordeles skatte.

Det gode liv

Med de nye mikro-supplementer udfordres efterspillet af en mission, da de minder om “gøremål” i deres opbygning. Det er ting, som karaktererne gør, men de må først gøre dem efter missionen, og det giver os noget mere rollespil og karakterbygning baseret på, hvad heltene beslutter sig for at gøre mellem missionerne. Samtidig med udfordrer også vores praksis, fordi vi begynder at bryde op og stoppe spillet ved hjemkomsten, men nu kommer der lige en ting mere ind i spilforløbet, som man skal huske at få med, hvis man vil sikre sig let ekstra bonusser – og tage nogle ekstra risici.

Det gode liv ligger op til, at de penge, der er tjent på missionen kan spenderes, at man kan fortælle røverhistorier fra seneste mission, og at man kan hylde de faldne (og derved optjene en bonus til den spiller, der mistede sin karakter, så der er lidt mere ved at lave en ny) – tag et kig på de to eksempler længere nede.

Sværd & trolddom-moves

Både “det gode liv” og “gøremål ved fæstningen” er specielle ekstraregler til spillet, som lader spillerne gøre ting med deres karakterer, som er uden for spilleders kontrol. De er mini-episoder, der spilles lidt i stil med “Sværd & trolddom”, hvor spillerne træffer nogle valg og ruller nogle terninger. Nogle gange er valget alene, hvilket supplement, de ønsker at bruge, og andre gange er der lidt flere valg end det.

Supplementerne lader også spillerne “rollespille” små episoder, som er en del af karakterernes liv, men som falder uden for den centrale spiloplevelse (som er udforskningen af hulerne), og meningen er, at spillerne skal hygge sig med dem – og måske få nogle ekstra fordele til deres karakterer.

Supplementerne er også en art ‘moves‘ for at bruge Apocalypse World-termer, men i stedet for en Bringing Down the Pain-move, så er der en “Besøge badstuen”-move, og de enkelte ‘moves’ er ikke knyttet til karakteren men til fiktionen (og idiosynkratisk afgrænset i kraft af, at man skal have det konkrete supplement i hænde).

En del af supplementernes rolle er at tage dele af rollespillets administration ud af hænderne på både spiller og spilleder. Det er ikke spilleder, der afgør hændelserne ved smedjen, men mikro-supplementet, og det er op til spilleren, om dennes karakter passerer forbi brønden for at høre sladder, og det er supplementet, der afgør, om sladderen kommer fra vaskekoner eller en kejserlig budbringer, der er i gang med at vande sin hest.

Det gode liv på Con2

De nye supplementer kommer officielt i spil på Con2 (facebook), januar 2014, hvor der vil blive delt forskellige mikro-supplementer om Det gode liv ud, og de vil som de fleste andre mikro-supplementer være “limited editions”, så hvis der er et, du vil have, må du være på connen eller siden bytte dig til et hos andre Hinterland-spillere. Som med alle andre mikro-supplementer er originalerne valide, hvis man har dem i hænde – men allerede nu er to af dem tilgængelige, så du kan studere dem nærmere og gøre brug af i din egen spilgruppe.

Her er to eksempler:

Der kommer flere på Con2:

  • Smedjen
  • Helligdommen
  • Badstuen
  • Elsker(en/inden) (af Ryan R. Hansen)

Har du forslag, ideer eller oplæg til flere Hinterland-mikro-supplementer, er du meget velkommen til at præsentere dem – enten her eller i Hinterlandets facebook-gruppe. Har du en god ide eller har du allerede lavet et mikro-supplement, så skal jeg gerne kigge på det, og gøre det til en officiel del af Hinterlandet.

Ps. bloggen har facebook-side, som du kan bruge til at følge blogindlæggene med: Stemmen fra ådalen på facebook.

Offentliggjort af Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast

4 kommentarer til “[10. dec.] Hinterlandet: Det gode liv – nye mikro-supplementer

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: