[Spildesign] at rollespille og at spille rollespil

I foregående indlæg pegede jeg på tre processer, som er med i mange rollespilsforløb, men hvor der handlingsmæssigt sker meget lidt eller ingen ting, og det vil jeg bruge til at komme med en påstand om rollespil:

At spille rollespil er ikke at administrere regelsystemet, det er ikke at kæmpe kampe, og det er ikke at rollespille. At spille rollespil er det at interagere med fiktionen gennem karaktererne. Det er at erklære karakterernes handlinger og høre spilleders respons, som giver nyt materiale at spille rollespil over.

I min egen optik er at spille rollespil at interagere med fiktionen – og der skelnes ikke mellem, om man gør det gennem at rollespille, dvs. man interagerer via 1. person med omgivelserne, hvor man teatralsk agerer rollen, eller om man placerer sig i en beretterposition og fortæller, hvorledes karakteren interagerer med omgivelserne.

Det er de situationer, hvor der er handling, karakterudvikling og/eller plotudvikling. I den sammenhæng er målet at reducere de perioder af spillet mest muligt, hvor der ikke spilles rollespil, og en tilgang er i størst muligt omfang at få indlejret de perioder i spilningen af rollespil.

Hinterlandet har her været min seneste legeplads for de eksperimenter, og tidligere var det troldmandskampagnen, som var det, fordi det særligt var her, vi arbejdede med at flette de forskellige processer (kamp, administration mm. ind i rollespillet).

I troldmandskampagnen var der f.eks. regler, som “Det skal være endnu vildere”, som typisk gjorde sig gældende i kamp, men hvis kerne var at fortælle os noget om karaktererne, og vi så ofte karaktererne vokse og udvikle sig under anvendelsen af reglen.

I kommende indlæg kigger vi mere på at gøre rollespil til en farlig ting, ser nærmere på, hvordan andre former for aktiviterer (investigation f.eks.) håndteres i denne optik, og hvordan ovenstående forståelse af rollespil udforskes i Hinterlandet.