Håndbog til bordrollespil – en læsning af bogen, del 7

Jeg læser Håndbog til bordrollespil i denne serie af blogindlæg. Følg med og bliv klogere på, hvad det er for en udgivelseLæs del 1 herLæs del 2 herLæs del 3 her. Læs del 4 her. Læs del 5 her. Læs del 6 her.

Syvende og sidste læsning af Håndbog til bordrollespil dækker bogens sidste store afsnit. Det er bogens fjerde del: 4. del – Lidt rollespilshistorie. Det er side 181 til 247, jeg dækker i denne del.

Der er tre store afsnit i denne sektion af bogen, og der er guld at finde i disse afsnit. Håndbog til bordrollespil har hele tiden været et personligt værk, og derfor er det også passende, at vi i den historiske oversigt får historien om Bjarne Sinkjærs vej ind i rollespil. Det er den første af de tre afsnit – Min vej ind i rollespil – og det er en charmerende historie, som er noget anderledes end min egen vej ind i rollespil. Verden så anderledes ud før alt blev digitaliseret, og der er nogle betydelige forskelle i, hvordan hobbykultur fungerede før og efter, vi kom på nettet. Det er blandt de ting, som Bjarne får fortalt i sin historie. Jeg har ikke rigtig nogen bemærkninger til dette afsnit andet end at det er fin afrunding på den person, som vi har fulgt gennem bogens foregående afsnit.

Andet afsnit er rigtig spændende. Det er Danske rollespilsmagasiner og -fanzines, og det er en gennemgang af de danske rollespilsmagasiners historie, og det er fortalt af en, som var til stede under en god del af det – lyt også til Lænestolsrollespils interview med Palle Schmidt for noget mere af denne historie – og det er et interessant stykke hobbyhistorie. Det er historien ikke kun om Saga og Fønix, som er de to mest kendte magasiner, men også om for eksempel X3M, Magus, Ravnen og andre. Det er ikke stor og dramatisk historie, men det er den type, som er vigtig for den videre forståelse og historieskrivning om rollespil i Danmark, for den kortlægge en masse det materiale, som der fandtes, og hvordan det spiller sammen. Det er også interessant at se i sammenligning med fanzines’ historie generelt, og hvordan nettet har påvirket dette medie (mest af alt ved at hobbymagasiner i fysisk form uddør, desværre).

Tredje afsnit – Bordrollespil på dansk – er mindst lige så vigtigt, som det forrige. Det er en gennemgang af danske rollespilsudgivelser, og det tæller både værker oversat til dansk, som værker udgivet på dansk (hvoraf en række kan findes anmeldt her på bloggen). Det er sjovt at se, hvad der er udgivet på dansk, og det er trist at se, hvor lidt der er udgivet på dansk. Hvor man i England fik Warhammer, i Sverige fik Drakar och demoner (og siden alt det fede, som blandt andet Riotminds, Helmgast og Fria Ligan udgiver) og i Tyskland fik Das Schwarze Auge, som de store dominerende rollespil, der formede rollespilsmiljøerne, så kom der aldrig noget sådant i Danmark. I stedet fik vi den nedskrevne con-tradtion, som næsten aldrig kommer på tryk, og det kan ses på de udgivelser, der er på dansk. Først og fremmest alt for lidt. Ikke desto mindre er det et fascinerende stykke historie at læse, og afsnittet afslører en ting mere, nemlig hvor vigtig Bjarne Sinkjær selv har været for at rollespil findes på tryk, idet flere af titlerne på listen kommer fra Bjarnes egen hånd. Afsnittet er ligesom fanzine-afsnittet et vigtigt stykke materiale, som kortlægger dansk rollespilshistorie, og det kan være med til at forme vores forståelse for vores hobby. Allermest håber jeg på, at det inspirerer folk til at få sat mere på tryk. Det er et levende dansk rollespilsmiljø med stærke tanker og gode ideer, som fortjener en større udbredelse.

Efter disse to særdeles læsværdige afsnit, så rundes bogen af med blandt andet en litteraturliste med forslag til videre læsning. Der er som helhed ret få slå- og trykfejl i håndbogen men lige i litteraturlisten, er der en, som jeg finder uheldig.

Hermed er jeg gennem Bjarne Sinkjærs Håndbog til bordrollespil. Det har været spændende at læse, og det er et godt indblik i, hvor mange emner der er at tage fat i, når man skal forklare, vejlede og inspirere til rollespil, og hvor en værktøjskasse, der er, og hvor vanskeligt det er at proppe ind i en bog på blot et par hundrede sider. Der er mange pragmatiske observationer, som er krydret med personlige anekdoter. Nogle steder tager den personlige vinkel overhånd, og der savnes en mere distanceret, nøgtern tilgang til vejledningen, og andre steder er vinklen god til at anvise, hvor personligt det er at spille rollespil. For meget øvede rollespillere som undertegnede er der meget lidt at hente i bogen, men det har været givtigt at læse med, da det særligt i læsning 4 og læsning 5 gav mig mulighed for at bygge oven på håndbogens råd, og i læsning 6 gjorde det muligt at påpege, nogle overordnede mangler i værktøjskassen ikke i håndbogen specifikt men i rollespilshobbyen som helhed. De historiske afsnit leverer kærkomment materiale, som hjælper med at dokumentere hobbyens historie.

For nytilkomne til rollespil er der meget at blive klogere på, og for folk, der ikke har dyrket rollespilsconner, rollespilsforeninger og/eller rollespilstidsskrifter, men som gladeligt spiller rollespil, er der en god chance for at Håndbog til bordrollespil kan bidrage med nye vinkler og tanker på rollespil.

Bogen kan findes hos forlaget Ravnehøj. Endnu en gang tak til Bjarne Sinkjær for anmeldereksemplaret.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Danske rollespil, Rollespil, Rollespilshistorie og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.