Håndbog til bordrollespil – en læsning af bogen, del 1

Jeg læser Håndbog til bordrollespil i denne serie af blogindlæg. Følg med og bliv klogere på, hvad det er for en udgivelse.

Det er første gang i mere end 10 år, at der foreligger en ny spændende bog om rollespil på dansk. Tidligere udgivelser som f.eks. Politikens bog om rollespil var ret så middelmådig, Rollespil – guiden til det avancerede niveau var selvhøjtidelig og idiotisk, og Magi og sværd – sådan spiller du rollespil var fornuftig. Derfor er det en fornøjelse for mig at have en ny bog mellem hænderne, som handler om rollespil. Det er Håndbog til bordrollespil – Begyndere & Øvede  af Bjarne Sinkjær fra forlaget Ravnehøj (udg. november 2020) – du kan finde bogen her – og anmeldereksemplar er venligst doneret af Bjarne Sinkjær.

Jeg spiller Dungeons & Dragons. Hvad skal jeg bruge denne bog til?

Det er godt, du spørger, anonyme og slet ikke fiktive læser. Håndbog til bordrollespil er et værktøj til at dit rollespil kan blive bedre. Dungeons & Dragons er et blandt mange rollespil, og selvom det er det rollespil, der dominerer hobbymiljøet, og for mange er synonymt med rollespil, så er rummer D&D ikke alle værktøjerne til den gode rollespilsoplevelse, og rollespil rummer mange metoder, som man ofte kun lærer i mødet med andre rollespil og andres rollespilserfaringer, og derfor er håndbøger i rollespil en god måde at blive bedre til at spille Dungeons & Dragons og andre rollespil.

Lad os nu komme i gang med læsningen. I dagens indlæg er det Del 1 – Introduktion og Del 2 – Sådan spiller du rollespil (p.39-50), der bliver kigget på.

Første del, Introduktion, åbner med det store spørgsmål, Hvad er rollespil?, og følger op med Hvorfor spille rollespil? og Hvad kan rollespil som computerrollespil ikke kan? I disse afsnit bliver det tydeligt at Bjarne ikke har skrevet en teknisk guide, som med et klinisk og distanceret sprog fortæller om, hvad mediet rollespil er, og hvad dets forhistorie er. I stedet kommer vi ind på Bjarne, som er vores fortæller, og han spejler sig selv i de tre spørgsmål, og lader sine personlige præferencer og interesser skinne igennem, og håndbogen bliver meget personligt værk.

Der kan skrives hele afhandlinger om, hvad rollespil er, og der er brugt langt flere ord på det, end Bjarne har til rådighed i sin bog, så et afsnit om hvad rollespil er, vil altid komme til kort, men håndbogen er her ikke for rutinerede spillere som undertegnede, men et anslag for os til at få en ramme for, hvad resten af bogen skal handle om, og hvem vores forfatter er. Spørgsmålet om, hvad rollespil er, glider derfor hurtigt over i, hvorfor man spille rollespil, og det handler om det sociale samvær og om eskapismen vi oplever, når vi forbruger medier (om du læser en bog eller en tegneserie, ser en film eller et teaterstykke, så giver det en flugt fra virkeligheden, hvor vi kan lade op, få nye perspektiver til hverdagen og vende tilbage med fornyet styrke), og det er to væsentlige grunde til at spille rollespil, men der er en forskel på computerrollespil og rollespil (eller bordrollespil eller pen and paper eller tabletop roleplaying som det også kaldes) i den frihed og det samvær, som rollespil giver, og som computerrollespil endnu ikke besidder (men den ene interesse udelukker ikke den anden, og man kan sagtens nyde både at spille computerrollespil og rollespil og live-rollespil).

“Rollespil bygger sociale bånd og venskaber. Det øver konfliktløsning og samarbejde. Det stimulerer dig ved, at du aktiveres af dine medspilleres kropssprog, sprog og stemmeføring. Det er kreativt og fodrer fantasien.” (p.14)

Første del er hurtigt læst, og for nye rollespillere giver det fornemmelse for, hvad rollespil kan, og for erfarne rollespillere giver det perspektiver, som man kan måle sine egne erfaringer med.

Andel del, Sådan spiller du rollespil, er et langt afsnit (side 19-140), og jeg bryder læsningen op i flere dele. Denne læsning dækker side 19-50.

Når man beskriver hvordan rollespil beskrives med alle de mellemliggende trin, så bliver det tydeligt, at der er meget at fortælle om, og hvor udfordrende det er at få alle detaljer med, og hvor drilsk det er at strukturere det hele, for Bjarne vandrer gennem teksten og tager os med gennem de mange forskellige trin i forløbet. Lad os sammenligne med at ville spille tennis. Man kan begynde med at sige, at det gælder om at ramme bolden med ketsjeren og sende den over nettet til modstanderens banehalvdel, men inden vi er nået til at svinge ketsjeren efter bolden, så skal man lige have købt tennis-udstyret og tennis-dragten, og man skal have fundet en tennisklub og erhvervet et medlemskab, sikret sig en tennistræner og en modspiller, reglerne skal læres og de forskellige dele af tennis-forløbet skal opøves, en tennisbane skal bookes foruden at man bør varme op, inden man går i gang med at spille. Mange af disse trin er implicitte for aktiviteter, vi kender godt, men rollespil er for mange en ny og spændende ting, og her er Håndbog til bordrollespil praktisk for den tager læserne en tur med gennem mange af disse implicitte og lavpraktiske trin, som stadig er relevante for den gode spiloplevelse. Her er bogen særligt hjælpsom for nye spillere. Således kommer bogen ind på indkøb af terninger, regelsæt, begyndersæt til rollespil, brug af figurer og andre praktiske detaljer, men også hvor stor en spilgruppe skal være, hvor man finder medspillere og mødes den første gang for at begynde et rollespil. Det dækkes af side 19-28.

“Hvad er ellers godt at have med ? Gode blyanter og et viskelæder. Brug ikke kuglepenne, da spilpersonernes egenskaber og hitpoint/livspoint ændrer sig gennem spillet. Snacks er godt at have ved hånden. Det er jo en social aktivitet, og snacks gør det hele lidt hyggeligere.” (p.28)

Hvordan man spiller rollespil i praksis, når man sidder rundt om bordet, er ligesom med at definere hvad rollespil er, noget der kan skrives og er skrevet meget om, går anden del over i afsnittet ‘Det første spil’ og dernæst ‘Forberedelse af de efterfølgende spilgange’. Stadig går Bjarne detaljeret til forløbet omkring at spille rollespil, og hele vejen guides vi af hans viden, men også hans erfaringer på godt og ondt (inkluderende de gange, hvor rollespillet ikke er vellykket, og det er også lærerigt). Herfra glider afsnittene over til at handle om spillederens funktioner, og hvad der er godt og hvad der skidt at gøre, og tilsvarende også hvad der er for spillerne er godt og skidt at gøre, og sidst handler det om hele gruppen i fællesskab. Det dækkes af side 29-46.

Denne sektion afslører for rutinerede rollespillere i særdeleshed, hvor meget der er at sige om rollespil, for der er hele tiden noget, hvor man tænker, at der kunne lige skrives et afsnit, som uddybede dette og hint, og det viser også noget om, hvor forskelligt vi går til rollespil. Der er ting, som jeg ville gribe anderledes an, og som jeg ville skrive anderledes. Ikke fordi Bjarne Sinkjær gør det forkert, men fordi der er mange stilarter inden for rollespil, og vi prioriterer hver vores stilart. En vigtig ting, som håndbogen får vægtet godt er, at rollespil handler om, at der sidder en gruppe mennesker omkring et bord, og med et sæt retningslinjer digter en fiktiv verden frem, og i den fiktive verden udspiller sig en historie, der har deltagerne i hovedrollerne. Bogen tager her højde for, at spillerne alle være med, og at deres karakterer sammen udgør en gruppe, der oplever ting sammen, for det er et af rollespilsmediets særkender. En af de gode ting i bogen er, at den her også henvender sig til spillerne. Det er let at forfalde til at rollespilsguider skal henvende sig til spillederen, som pludselig får lagt den ene opgave efter den anden på sine skuldre frem for at man fordeler dem mellem deltagerne, og her kommer håndbogen ind på både, hvordan spillerne kan påtage sig deres del af den fælles opgave, og hvordan de kan bidrage til at rollespilsoplevelsen bliver god.

“Så er der det mere praktiske, hvor spillerne kan aflaste deres overbebyrdede spilleder.

Lad en af spillerne tage noter. Hvad er der sket? (Besøgte provinsbyen Cordoba for at besøge biskoppen). Var der nogen specielle steder de besøgte? [etc.]” (p.40)

Personligt havde jeg foretrukket, at Bjarne nogle steder var kommet mere ind på, hvordan rollespil som medie fortæller historier anderledes end andre medier, og det påvirker den måde, man skal tænke sine fortællinger (dvs. det er fristende for mange at lade sig inspirere af deres favorit tv-serie, men tv-mediet fortæller historier anderledes end rollespil, og det kræver noget ‘oversættelse’ at effektuere tv-mediets historier godt i rollespil).

Særligt de sidste par sider i dagens læsning, side 46-50, ‘Handlinger og terningslag’, afslører Bjarnes og mines forskellige præferencer. Det handler om, hvordan man håndterer spillernes erklæringer af handlinger i rollespil, og hvordan man bringer terninger i spil, og hvornår det er oplagt at kaste dem. Generelt er det et afsnit, som jeg gerne havde set brugt flere ord på, fordi terningkast eller tilfældighedsgeneration spiller en væsentlig funktion i rollespil, og hvordan man balancerer terningkast op mod det forløb, man gerne forestiller sig skal udspille sig i rollespillet, er et betydeligt emne. Trods disse mangler er det ikke et dårligt afsnit, men det er afsnit, som kunne være trådt mere i karakter (f.eks. kommer Bjarne ikke så meget ind på ‘fail forward’-metoden, som den fortjener, men det kan være, at han vender tilbage til improvisation og terningkast senere i bogen. Det vil vise sig), for der er nogle meget praktiske ting omkring terningkast anvendes i rollespil, som ikke er uvæsentlige.

Det var alt for denne omgang. Anden del lander om et par dage eller så, hvor det gælder anden sektion af bogens anden del. Foreløbigt har det været spændende at læse med, og håndbog til bordrollespil er en af de mest praktiske guider og indføringer i rollespil, jeg længe har set.