Cyberpunk Red: Forlorn Hope – episode 6

Episoden, der blev sendt i en uventet retning af en massiv fumble, i Forlorn Hope kampagnen.

Dagens forløb

Vi begyndte spillet med en opsummering af forrige spilgang for at få kronologien på plads i forhold til de forskellige ærinder, som karaktererne var ude på. Ved daggry (ved et Dawn Marked som det spøgefuldt blev kaldt), får Ash afhændt den stjålne bil og indtjent en bunke euro bucks.

Imens er AX-S på vej tilbage efter at have overnattet hos forældrene, og imens gør Ariana klar til at tage på arbejde – blandt andet for at finde ud af, hvem der ved hvad om sagen på hendes arbejde. Hun planlægger et advarselstegn med Ash og vandrer af sted distraheret af gårsdagens mange hændelser.

Her havde jeg planlagt at der skal rulles en opmærksomhedstest for at se, hvor langt Ariana når ind på sin arbejdsplads, Satu Energy Corp, inden hun bemærker at HR afdelingen har sendt deres sikkerhedsfolk på et corporate employee raid (HR= Human Retainment). Med en god succes, opdager hun det for eksempel inden hun træder indenfor, og des mindre succes, des større udfordring med at snige sig væk igen. Her rulles der en exploding fumble med -16 som slutresultat (i et system, som er d10+evne+færdighed). Med negativ 16 (!) er følgen at Ariana opslugt af egne tanker vader hele vejen op til sin arbejdsstation, inden hun opdager alle folkene omkring sig. Sammen med flere andre arresteres hun og tages til forhør af Satu Energy Corps sikkerhedsfolk. Hun når at sende en advarsel til Ash.

Ash og Mono er netop ved at købe cyberdeck software, da advarslen tikker ind. De får fundet tilbage til lejligheden, som skulle være deres base for deres oprindelige job, og mødes med AX-S. De rydder stedet for transportable værdier (for eksempel stedets dronehøjtalere), som de vil sælge for kolde kontanter senere. Cryotanken efterlader de. Mono hacker ind i boligkompleksets kameraovervågning for at slette sporene efter dem, og AX-S inviterer alle til fest på adressen (vi spiller ikke hackingen af stedets cyberarkitektur, da opgaven er triviel).

Dernæst går snakken om, hvad der nu skal gøres. Jeg introducerer den mulighed at Mike, der spiller Ariana, spiller midlertidigt en anden karakter, indtil der er mulighed for at få Ariana fri. Gruppen kommer frem til at løsningen er at sikre den koreanske revisor, som kejser Selassie gang kidnappede fra karaktererne sidste gang. De vil derfor hyre en professionel voldsudøver, og der bliver derfor rullet en solo karakter frem.

På baren De træske døgenigte, hvor veteraner og sikkerhedsfolk kommer, kontakter Ash en tidligere bekendt, nemlig den nigerianske Goodlord Jonathan, som lader sig hyre.

Dernæst tager Ash ud for at shoppe våben og Mono tager til The White Dragons lagerhallen for at spionere på kidnapperne. Lagerhallen ligger i China Town nær havnen blandt talrige lignende lagerbygninger. Inde fra den lyde højlydt post-reggae metal. Mono klatrer op på bygningen og kigger ned gennem vinduet. Her kan hun se Kejser Selassie Gang, som har bundet deres koreanske gidsel til en stol og er ved at forhøre ham. Der er omkring 12 bandemedlemmer med et udvalg af shotguns, heavy pistols og very heavy pistols. Oppe fra taget kan hun hacke sig ind i stedets web-arkitektur.

(Vi konstater, at der stadig er nogle ‘gummi’-regler og tvivlsomme formuleringer i regelbogen. F.eks. indikerer succesgraden af en Scan action, hvor tæt man er på et cyberspace acces point, men hvordan det i praksis skal tolkes, er uklart. En anden uhensigtsmæssig detalje er, at skill tests foregår ved evne+færdighed+1d10 med undtagelse af netrunning som er færdighed+1d10, hvilket betyder at netrunning tests rulles på en anden skala end regulære skill tests (og det sløres i regelbogen ved, at netrunneren i eksemplerne har +7 bonus til sine tests, men en +7 bonus kræver at man har hævet sin karakter tre niveauer fra startniveau på 4 til mindst 7, og det kræver mange, mange XP); jeg får flashbacks på den kedelige måde til Warhammer FRPG 4th edition).

Mono logger på og scanner stedet succesfuldt, og jeg afslører stedets cyberarktitektur. Det er en lille struktur med kun to black ice. Mono forsøger at slide forbi den første, men den ruller en critical succes, og det virtuelle anti-program svinger sin digitale klinge mod Monos forsvarsprogram, som smadres og slettes fra hendes cyberdeck. Da hun netop har købt og fyldt sit cyberdeck, er hun ikke meget for at se det hele smadret, og hun logger derfor af nettet.

I stedet bliver Mono liggende på bygningens tag, hvorfra hun kan spionere på banden, mens hun langsomt bliver forbrændt af solen i de 30+ graders varme, som temperaturerne kravler op på. Omkring hende summer droner som insekter på en varm sommerdag. Nogle af dem er pakke-droner, der suser omkring med forsendelser til folk. På et tidspunkt griber Mono ud efter en ledig drone med sine netrunning grej (og vi handwaver netrunning reglerne og reducerer det til en simpel test), så hun nemt får overtaget kontrollen med den automatiserede, førerløse drone. Den bruger hun nu til at spionere på banden ved at snige den ind af et åbent vindue (og med en succesfuld Luck test skal den ikke gennem lukkede døre) og ind i den store lagerhal, hvor banden hovedsageligt opholder sig. Den parkeres under loftet, hvorfra hun kan følge begivenhederne. Derefter kravler hun ned af bygningen og kommer i ly fra den brændende sol.

Senere dukker de tre andre op – Ash, AX-S og Goodlord – og der er blevet lagt en plan. Gruppen har holdt fast i de svævende dronehøjtalere fra firmalejligheden, og de bliver nu brugt til at simulere ankomsten af et el-cykelbud, der spiller højlydt Kalypso Core, hvilket er en provokation over for banden. For at sikre sig at banden faktisk hører musikken hen over deres egen højlydte post-reggae metal, sniger gruppen sig om på bagsiden af lagerbygningen, low-tech hacker sig ind i strømforsyningen og simulerer et brownout (som er almindelige i Night City). Den pludselige stilhed inde i lagerhallen, da strømmen til musikprojektørerne kortvarigt går, resulterer i at lyden af det simulerede bud høres. En flok på fem bandemedlemmer forlader lagerhallen for at inspicere provokatøren. Nu er det tid for gruppen at slå til.

Og her stoppede dagens spil.

Afsluttende bemærkninger

Mod slutningen af spiller udførte gruppen deres planer vellykket. De forskellige led i planen blev håndteret ved hjælp af forskellige skill tests fra streetwise til security tech for at se, hvor godt de blev udført. Med snedig brug af luck points opnåede spillerne succeser på deres tests – blandt andet ved at holde øje med tiden; mod slutningen af spilgangen vidste de godt, at de roligt kunne brænde luck points af, for skyderierne vil først begynde næste gang; fordelen er at der fortsat er et element af usikkerhed, som gør at hvis en test fejler, kan jeg indføre en komplikation, men der er generel succes på testsne, så handlingen drives fremad. Når og hvis en test fejler, bruger jeg det til at introducere komplikationer, som er langt sjovere end at en handling ikke kan lade sig gøre.

Arianas -16 fumble var dog en fejlet test, der blev fejlet så voldsomt, at jeg ville lade det have en signifikans for spillet. Derfor satte jeg hende i en ekstrasvær situation, og om end der var en chance for at kæmpe sig fri af stedet, så var det nok bedre, at hun ikke gjorde forsøget. Forhåbentlig ser vi hende tilbage i spil lige snart, når gruppen har fået deres kidnappede person tilbage.

Regelbogen til Cyberpunk Red er noget rod. Det bliver desværre tydeligere og tydeligere hver gang vi spiller, og det er frustrerende. En meget stor del af regelbogen er mere optaget af at opdatere settingen fra 2020 til 2045 end at beskæftige sig med, hvordan verden fungerer i 2045 (så mange sider er afsat til at kortlægge Night Citys vækst og udvikling fra 2020 til 2045). Spilmekaniske detaljer er spredt rundt i bogen i flere forskellige afsnit, som kræver en del bladren frem og tilbage, mens andre spilmekaniske elementer er vagt forklarede. Foreløbigt har det voldt os problemer at finde rundt mellem biler, medicinsk teknologi, internettet i hverdagen, opsætningen af nightmarkets og brugen af cyberspace og netrunning. Intentionerne i Cyberpunk Red er gode, men udførslen halter (og så er det utilfredsstillende, at der tilsyneladende stadig ikke er publiceret egentlige scenarier til spillet, kun de halvfærdige scream sheets oplæg, så det er svært at få en fornemmelse for, hvordan designerne havde tænkt spillet kørt).