Han Duo rollespiller DragonLance

Kom med på en forunderlig færd hen over de store sletter mod byen, som havet opslugte, da skæbnen har bragt den mægtige blå krystalstav i hænderne på de tre ungersvende Pollio, Detlef og Segar. Det sker når jeg sammen med Han Duo og Maria Månsson rollespiller det første eventyr i DragonLance-sagaen. Vi har skiftet heltene kendt fra bøgerne ud med tre helt nye og uprøvede eventyrere, og det er for dem en kamp for liv og død at bringe de gamle guder tilbage til menneskeheden.

Spil dit eget DragonLance eventyr

Du kan spille med derhjemme. Med et sæt D&D regler og eventyret har du også mulighed for at spille din egen version af DragonLance.

Det kræver en smule arbejde hist og her, da DragonLance-eventyret er skrevet til en anden version af Dungeons & Dragons, end den version som er på markedet lige nu (det talte vi om i episode 0). Og så er det blot at lytte med, når vi spiller – det vil give dig en fornemmelse for, hvordan en verden kan vokse frem, og hvordan samspillet fungerer mellem spilleder og spillere.

Du kan finde episode 0episode 1, episode 2, episode 3, episode 4 her: Han Duo rollespiller Dungeons & Dragons (en episode frigives om ugen)

Bemærkninger til episode 4 (Spoilers!)

Nu kommer der spoilers for de allerede udgivne episoder. I skrivende stund er vi halvvejs gennem sæsonen, og nu begynder den anden halvdel af eventyret. Scenariet er bygget op over fire sekvenser: Heltene mødes (vores version: Landsbyen angribes), heltene rejser over sletten og gennem bjergene, heltene ankommer til ruinbyen (det er der, hvor episode 4 slutter), og sidste del (som jeg ikke benævner her). Der er en anden sekvens, som også kunne være blevet spillet: Heltene rejser til Fristedet, Heltene rejser ind i Dysterskov, og de to vil have ændret på dele af rejsen, idet de ville have erstattet rejsen over sletten og gennem bjergene.

Det er her, hvor fornøjelsen ved rollespil er. Spillerne overvejer de forskellige muligheder (Dysterskov er af gode grunde ikke en overvejelse, da den først bliver bragt i spil som en mulighed, hvis spillerne vælger at rejse mod Fristedet). Vi ender med, at spillerne vil over sletten mod bjergene.

Rejsen over sletten blev primært dækket i episode 3, og i begyndelsen af episode 4 opsummerer jeg rejsen og bringer et perspektiv over de forgående dages hændelser. Rejsen i scenariet er noget længere, men der er ikke nogle essentielle møder (udover de to landsbyer). I stedet opfordres man til at rulle på tabellerne for omstrejfende væsner og evt. lade karaktererne møde nogle af slettefolket på flugt. Særligt færden gennem bjergene er uinteressant. Grunden til at denne del af scenariet er underudviklet, skyldes sandsynligvis at den rute gik forfatternes spillere ikke under spiltesten, og derfor er der udviklet mindre materiale til sekvensen. For ikke at strække spillet unødigt vælger jeg derfor som GM at forkorte rejsen ved at beskrive den, men samtidig med at bruge noget tid på at beskrive den for at gøre klart, at rejsen tager tid (der er forskel på at sige “fire dage senere er I gennem bjergene” og “rejsen over sletten, op gennem bjergene etc. etc. etc. etc.”, og det giver en anden vægt. Mængden af ord og derved spiltid afsat giver en indikation af betydningen, og derfor anvender jeg ‘beskrevet tid‘ meget bevidst).

Rejsen gennem bjergene er ligesom rejsen over sletten ikke videre interessant at spille detaljeret. For at minde spillerne om farerne, deres karakterer er i, introducerer jeg et encounter/møde med fjenden, men jeg giver spillerne valget om, hvordan de vil møde fjenden – og de vælger fornuftigt nok at gå uden om). Ydermere flytter jeg et encounter fra scenariet (som er nord for Dysterskov på rejsen mod Fristedet) til bjergene for at lave et callback til nogle af Caralins udsagn i episode 1 (og holder man sig til originalteksten, så er oplysningerne en del af Tanis Halvelvers baggrundsoplysninger). Det møde er desuden en genrekonvention, og derfor værd at have med for det eventyrliges skyld. Havde vi haft ubegrænset med tid, havde rejsen over slette og gennem bjergene måske fyldt mere.

Sidst er der sumpen, som også er et genremotiv i mange, rigtig mange fantasy og science fantasy film), og den er derfor også inddraget. En vanskelighed i scenariet er, at det ikke er helt klart, hvordan man kommer fra bjergene gennem sumpen til ruinbyen, hvis man ikke i forvejen ved, hvor den er (og i scenariet ved Riverwind måske dette, eller gruppen får et lift til ruinbyen via deres oplevelser i Dysterskov).

I forbindelse med kamp i episode 4, så gør vi brug nogle hjemmelavede husregler til kamp, som sætter tempoet op, hvorfor resultaterne er lidt anderledes end med de regulære D&D-regler. De regler er frit til rådighed:

Offentliggjort af Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast

3 kommentarer til “Han Duo rollespiller DragonLance

  1. Det er virkelig sjovt, og jeg glæder mig til at høre jer tackle dungeondelen.

    Der var lige et tidspunkt i ep. 2 hvor jeg tænkte at det blev umuligt for spillerne at håndtere scenariets oprigtige, på en gang banale og højstemte tone, men man er simpelthen nødt til at parkere ironien eller gå all-in på bare at have det sjovt med en moderne “tolkning” på bekostning af tekstens intention. Han Duo er samtidig et stykke underholdning i sig selv, og det giver et ekstra lag af selvbevidsthed (eller ironisk distance), men jeg synes I kom godt videre med et par gode encounters og verdensbygning. Niveauet er stadig skyhøjt. (Jeg drømmer allerede om DL2).

    Liked by 1 person

  2. Tak, jeg er glad for at du lytter med.
    Omkring det højstemte og banale, så har jeg observeret også i blandt andet min Tomb of Annihilation kampagne, at trods alle gode intentioner om at ramme den højstemte tone, så modarbejder D&D den nogle gange ufrivilligt. Det sker typisk, når spillerne tager den logiske konsekvens af reglerne og/eller den verdensbygning, som følger af systemet. Dertil synes jeg, at vi får et hæderligt element af Young Adult Fantasy ind (dog uden nogen romancer) i spillet. Jeg har ydermere film som Willow og lignende 80’er adventure film som min målestok for spillet. 🙂

    Der er ingen planer lagt, men jeg håber på, at vi kan finde tiden til at spille DL2 også.

    Like

  3. God pointe med YA. Sommetider er det om om genren trumfer alt – “alle kan jo lide fantasy” – men målgrupper er stadig en ting. Det er lidt den samme diskussion omkring Star Wars der også gerne vil appellere til børn/unge. Og selvom DL var pænt tykke bøger, så var deres banale (eller i hvert fald meget tydelige/entydige) relationer sikkert også noget af det der tiltalte en ung, uspoleret læser som mig. Man skal jo møde klicheen en første gang.

    Liked by 1 person

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: