Tomb of Annihilation – krøniker, korttegning og åbne borde

Tomb of Annihilation handler om udforskningen af et stort, vildt kontinent. Der er sumpe, jungler og bjerge, og det er områder, som kun er ringe kendt. Inde i dette vildnis er ukendte folk, sære monstre, glemte ruiner og dinosaurer – og ikke blot hviler, der en forbandelse over store dele af verden, hvis rod er her, men stedet har også en sær forhistorie, som et mål i kampagnen er at afdække.

Tomb of Annihilation er en seneste D&D-kampagnebog til D&D 5th, og det er en kampagne, som jeg har flyttet fra Forgotten Realms til Mystara, og det er en kampagne, som kommer til at have en række særlige husregler (XP og Ensemble Party). Her følger den næste del af særreglerne.

Rejseskildringer

Tomb of Annihilation er en hex crawl kampagne, og der er sat nogle relativt simple regler op for, hvordan det skal administreres. Hver dag fastsætter spilleder vejret, spillerne vælger derefter retning og rejsetempo, og de vælger en navigatør, som foretager et navigationstjek for, om de holder den valgte kurs eller ej. Spilleder tjekker for vilkårlige møder. Derefter tjekkes for, om alle får spist og drukket nok.

Det er simpelt og til at håndtere. Der er andre rollespil (Hinterlandet, The One Ring, Adventures in Middle-Earth), som bruger et større og mere kompliceret system for rejser og hændelser, og det muligt, jeg inddrager et sæt udvidede regler for ekspeditioner ud i ødemarken. Først og fremmest er der denne ekstra regel:

  • Rejseskildringer: Hver dag skal en spiller skrive dagens rejseskildring. Det er en kort opsummering af dagens hændelser, hvor spilleren kan nedfælde vigtige opdagelser og oplevelser, som karaktererne har gjort. I rejseskildringen kan karakteren nedfælde en fare eller en forhåbning, som denne frygter venter forude eller håber på (snart) at finde.

Efter nedfældingen kan teksten evt. læses højt. I alle fald læser spilleder den, og ser om den angivne fare eller forhåbning kan inddrages i den følgende dags begivenheder. Rejseskildringen har to funktioner: Den ene er at sætte ‘kød på rejseskelettet’, så der er mere at arbejde med, og den anden er, at give spillerne et værktøj til at flette ønsker til spillet ind undervejs.

Kortlægning og krøniker

En af de sjove ting ved Tomb of Annihilation er, at der følger et stort, halvblankt kort med, som man skal udfylde. I praksis betyder det, at man tegner på kortet, og jeg har tænkt mig, at der rulles det store kort ud hver gang, vi spiller, og det kommer til at være vores værktøj til at følge udforskningen.

Ved siden af kortet kommer vi også til at have to notesbøger, en til rejseskildringer (se nedenfor) og en til krønikeskrivning, som bliver en slags kollektiv dagbog med spekulationer og tanker om, hvad der sker, og hvor oplysninger skrives ind af spillerne.

At føre krøniken og i særdeleshed at kompilere informationer fra flere andre kilder (blandt andet rejseskildringer) bliver en aktivitet, som en spiller kan vælge som sin agenda, og opfyldelsen af en sådan agenda kommer til at give point, der kan veksles til kampagnens ækvivalens til XP (som forklaret i forgående indlæg).

Lærdomsscene: Krøniker og kortlægning: I sidste indlæg angav jeg, at en måde at spille en lærdomsscene er krønikeskrivning og korttegning. Med det menes en grad af krønikeskrivning og korttegning, som strækker sig ud over det ovenfor angivne.

Skatte: Krøniker og kort: Med denne tilgang til skabelsen af fiktion inde i fiktionen betyder det også, at andres kort og krøniker bliver mere værdifulde, da de kan bidrage til det fælles billede og styrke spillernes materiale. Jeg kommer til også at tegne kort og skrive krøniker, som så kan udleveres som skatte.

Det åbne bord

Åbent bord er termen for kampagner, hvor historien går videre fra gang til gang, men hvor sammensætningen af spillere veksler fra gang til gang, og hvor nye kan komme forbi til en enkelt eller flere spilgange. Det bruges primært ved mega-dungeons og lignende kampagner, hvor det bærende er stedet, der udforskes, frem for karaktererne.

Planen er at køre Tomb of Annihilation traditionelt med en fast gruppe, men landet er stort nok til, at der er plads til flere mindre ekspeditioner, og spillerne i gruppen kommer til at operere med tre karakterer hver. Det giver plads til, at der ved siden af gruppens faste spil er ‘åbne oneshots’, hvor de karakterer, som ikke er ude på en ekspedition allerede, kan drage af sted med gæstespilleres karakterer og udforske andre områder af junglen.

Med kortlægningen og rejseskildringerne betyder det, at vi kommer til at få mere fælles informationer fra åbent bord-ekspeditionerne, som kommer til at indgå i den fælles viden om det ukendte land. Samtidig giver det mulighed for diverse eksperimenter – måske ligefrem at foretage ekspeditioner med alternative regler som Torchbearer, Dungeon World og Dungeon Crawl Classics (for en virkelig syret omgang jungleudforskning).

Det var de ekstra regler for denne omgang. Der følger mere om kampagnen og dens husregler i kommende indlæg.

Offentliggjort af Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast

2 kommentarer til “Tomb of Annihilation – krøniker, korttegning og åbne borde

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: