1500-tallets skattejægere – Det oprindelige adventuring party?

Et fast element i fantasy subgenren ‘Dungeons & Dragons fantasy’ eller ‘Dungeon fantasy genren’ er eventyrerselskabet eller The Adventuring Party. The Adventuring Party typisk karakteriseret ved at være en gruppe professionelle eventyrere, der udforsker huler og kæmper mod monstre, i noget, der er en kombineret god sags tjeneste og et lejesoldats hverv. Deres hverv er at være eventyrere, og de består typisk af grupper på 4-6 personer, hvor hver person har sit særlige speciale i stil med at være kriger, tyv, præst og magiker. Nogle grupper har ligefrem et navn for deres gruppe, og de tilbringer gerne deres tid på beværtninger, indtil de bliver hyret til en opgave. I visse tilfælde tager genreformen så meget overhånd at selskabets medlemmer er selvbevidste om at de udgør et eventyrerselskab med klart definerede roller.

Denne type eventyrerselskab har sine rødder i Dungeons & Dragons, og de har siden spredt sig til talrige andre rollespil og andre medier, som fortæller historier i dungeon fantasy genren. Med D&Ds udgivelse i 1974, og fantasy rollespillets designudvikling i årene op til, er det oplagt at pege på markante fantasy-værker som inspirationen eller kilden til eventyrerselskabet, og her kommer Tolkien med sit The Fellowship of the Ring hurtigt på banen, men det er muligt at pege på en langt ældre form for Adventuring Party, som har det særkende, at det ikke er fiktivt! Vi skal tilbage til Europa i tiden omkring Reformationen, men inden da skal der lige rundes en anden type Adventuring Party, som i en eller forstand også har en indflydelse.

En sekundær type adventuring party er det selskab i (folke)eventyrerne, hvor helten samler en række hjælpere, der alle besidder hver deres fantastiske evne. Gruppen adskiller sig fra Dungeon Fantasy genrens Eventyrerselskab ved at det er en del af historien, at gruppen bliver samlet, og gruppens mål er at understøtte helten i dennes opgave. Denne form optræder også i fantasifulde beretninger som Baron von Münchausens eventyr, og den er en stadig i bred anvendelse i Hollywoodfilm i særdeleshed eventyr som Willow, Labyrinth, Hawk the Slayer, Red Sonja og Krull. I nyere tids film og tv har gruppen det med at udvikle sig til en ‘found family’, som f.eks. i Guardians of the Galaxy (og til dels i serierne Peacemaker og The Book of Boba Fett). En tertiær variant er efterforskningsholdet kendt fra tv-serier som X-Files, Mentalist, Castle, House m.fl. typisk bestående af patriarken (der sætter begrænsninger for holdet), den kvindelige mellemleder, den mandlige superspecialist (seriens hovedperson) og de tre ‘handicappede’ hjælpere (handicappede i form af sociale, fysiske eller minoritetsmæssige begrænsninger).

Et markant brud med selskabet bestående af ‘eventyrlige hjælpere rekrutteret undervejs i historien’ er Tolkiens Ringenes herre, hvor vi får introduceret The Fellowship of the Ring, som på mange områder er Dungeon Fantasy genrens Adventuring Party i en ret tidlig form, hvor en primær adskillelse ligger i fraværet af Dungeon Crawling (Morias miner er ikke en dungeon crawl).

Imidlertid er der en gruppe af eventyrere, der kommer inden The Fellowship of the Ring, og det er tidlig moderne tids skattejægere. Udgangspunktet for dette er Magical Treasure Hunting in Europe and North America: A History af Johannes Dillinger (Palgrave 2012).

I Europa i hælene på de mange krige efter Reformationen og op gennem 1700-tallet var der en udbredt praksis med at søge skatte, og det blev gjort med magiske hjælpemidler – for de ting, der ventede skattejægerne var ikke kun besværet med at finde skatten og udgrave dem i vakkelvorne slotsruiner men også skattens overnaturlige vogter.

Et eventyrerselskab består således af gruppens leder eller organisatør, som er den, der koordinerer gruppen (det er gerne en velhavende bonde, borger eller håndværker, men det kan også være en adelig), og så er der gruppens magiker, som kan være en klog mand eller klog kone, men det kan også være en omrejsende vagabond, munk eller student, da de hver især har adgang til trolddom i en eller form om det er folkelig magi eller dæmonologi. Dertil er der gruppens hjælpere, som stiller arbejdskraft til rådighed eller hjælper med at skaffe de magiske ting, der skal til for at gennemføre skattejagten. Hjælperne kan være arbejdere, der skal grave, minører, der bruger deres indsigt i minegravning eller det kan være folk, som er med til at betale for tryllebøger og magiske remedier. Den fjerde part er gruppens tilskuere, som kan være med til at sponsorere færden, de kan have en ren nysgerrighed eller en interesse i skattejagten, og tilskuerne er ofte hoffolk, borgere og lignende personer, som er socialt vel på strå.

Et led i skattejagten er for gruppen at søge tilladelse hos de lokale myndigheder for at søge efter skatte, og der er flere eksempler på at gruppen internt har udfærdiget en kontrakt hinanden imellem, hvor de angiver hvor stor en andel hvert medlem skal have, og hvor stor en andel skal gives til godgørende virksomhed (f.eks. den lokale fattigkasse).

Det er ikke det gennemsnitlige D&D adventuring party, men det er til gengæld en gruppe, som der kan laves noget ret spændende rollespil over, og på et eller andet tidspunkt bliver jeg nødt til at lave et scenarie over en sådan gruppe eventyrere.

Hermed begynder en serie om skattejagt i folketro og rollespil. Følg med den kommende tid for mere om skattejagt og forsvundne skatte:

• Skattejagten som genre i Dungeon Fantasy
• Vaesen: Skattejagt og skattejægere i dansk folketro
• Hinterlandet: Skattejagt, skattejægere og trolddom