Tomb of Annihilation – Nangalore, Dronning Zalkore og Øglekongen

Velkommen til episode 33 af kampagnen Tomb of Annihilation – Mystara Edition, der følger direkte begivenhederne fra episode 32, og vi fortsætter udforskningen af paladsruinen Nangalore, hvor eventyrerne sidst standsede uden for en mystisk bygning, hvorfra de hørte snak.

Dagens forløb

Gruppen trækker sig væk fra døren, og de tager en snak om deres næste træk. Eldrahil, elveren fra Alfheim, fra den magiske Canolbarth skov, Vogter af elverklanernes livstræer, begynder at hviske ældgamle navne. Stemmerne inde fra bygningen, møderne med de sære væsner i junglen har vækket minder om svundne imperier, og han nævner glemte Nithia, sunkne Taymore og unævnelige Carnifex, og han bringer obskure historier om øglefolk og væsner, der kan forvandle folk til sten på banen. Det er obskure navne, som selve den lærde Kwalu sjældent har set, og som regel kun i vage hentydninger i krøniker:

For ikke kun at synes at have kendskab til Nithia alene, skal vi her berette om de andre kongeriger på den tid, hvor havet opslugte Taymora. På Nithus’ tid herskede Nennaya-Sherat over Taymora, Eorops over Sitionerne; blandt Thothians var det Horon-Ausar, som først regerede over dem, og på deres mål kaldte de styret den første farao. På den tid levede Trophas, Addakias syvende konge, Cecrops, den første i Urtum, Ptahako, der blev rendt over ende i Ustar, tovlte blandt lupinerne, Agatadis, sekstende blandt antalierne, Maratis var hersker over Sicionii … (Yavdlom folkets historie og gerninger, bog 1)

Som det kan ses, kan det være vanskeligt at afkode de ældste tiders historie.

De mange spekulationer peger imod, at skikkelsen inde i bygningen er en, hvis blik kan forvandle folk til sten, og hvis det ikke er en basilisk, cockatrice eller gorgon, så kan det være en medusa, og det passer fint med motiver og temaer fundet andre steder i Nangalore.

Planen bliver derfor, at Eldrahil og Kwalu placerer sig i skjul med udsyn til døren. Tizian gøres usynlig og lister op til døren. Dendrom står i skjul i nærliggende buskads. Hun kaster en Bless Spell på hele gruppen (som giver en bonus, der i de efterfølgende begivenheder vendte mindst et fejlet rul til en succes), mens Kwalu gør Tizian usynlig, og Eldrahil fremmaner en usynlig tjener, som iklædes en kappe og gives en sten i hånden.

Den usynlige tjener sendes op til bronzedøren og med stenen i hånden, banker den på. Imens følger Tizian begivenhederne fra sin plads lige ved siden af, og han kan høre at der stadig pågår en samtale inden i bygningen. Det afbrydes, da der bankes på, og kvindestemmen udstikker skarpt en ordre om, at døren skal åbnes. Hun taler på et sært bedaget yavdlomsk.

Døren åbnes og to forkrøblede batiri gobliner, der er i forskellig grad bærer øgle-træk (skællet hud, snude, lange lemmer; vanskabte på hver deres måde), og de åbner døren og stirrer forvirret på en kappeklædte, usynlige tjener.

Fra sin position beskyder Kwalu nu goblinerne med dødsstråler af sort flamme, som dræber dem, mens de forsøger at dræbe den usynlige tjener og tage kappen til sig. Det skaber forvirring ved døråbningen, da en tentakel af vand (formet af Kwalu) rejser sig fra det nærliggende bassin og angriber. Tizian benytter chancen til at springe ind i døråbningen og storme stedet.

(Her bliver det tricky. Da Tizian springer frem, beder jeg om et saving throw uden at specificere hvorfor. Jeg er interesseret i at spillerne træffer deres valg på ufuldstændige oplysninger for at afspejle, at deres karakterer står meget forskellige steder uden at være i kontakt med hinanden, og hvad Tizian ser, ved ingen af de andre. Dog er jeg ikke interesseret i at sende nogen væk fra spilbordet, så jeg manipulerer i stedet rækkefølgen af handlinger mellem spillerne, så de er nødt til at agere på baggrund af ufuldstændige oplysninger. Tizian klarer sit saving throw.)

Tizian går usynligt ind i bygningen, og Dendron og Eldrahil løber efter og op til døren for at støtte hans antagede fremmarch (de kan ikke se den usynlige tortle). Imens bevæger Kwalu sig varsomt tættere på.

Inde i bygningen ser Tizian en kuppelbygning med højt loft, hvis indersider er tilgroet med planterødder og lianer. Der er stakkevis af store krukker langs væggene. Der er en flok vanskabte batiri gobliner rundt om i lokalet. Der er vægge draperet af klæde, og der er skyer af farverige pollen, som driver dovent rundt i rummet (som gruppen tidligere har identificeret som værende kilde til hallucinationer og trancetilstande). Stående i et ildbækken med gloende kul er en krukke med kogende grøn syre, og på et stativ over væsken hænger en sort krystal! (Feuerzangenbowle døbes den hurtigt af spillerne) På en divan midt i lokalet er en yavlommer med skællet øglehud og slangehår. Det er dronning Zalkoré, og hun er en medusa!

Hendes opmærksomhed er rettet mod den åbne dør, hvorfor Tizian har været i fare for at forvandles til sten, men han modstår trolddommen og bevæger sig usynligt inden for. Grundet de farverige pollen erklærer Tizian, at denne holder vejret (Tortles kan holde vejret i en time, og det er en god brug af en skæv evne, så jeg lader den naturligvis fungere upåklageligt over for de mangefarvede pollen).

Uheldigvis vælter Tizian ind i en krukke, og det forårsager en kædereaktion af krukker, som væltes. Flere af dem splintres, og ud af dem vælter gobliner i eget slim på gulvet, og fliserne dækkes af et slimet søle, som afslører tilstedeværelsen af Tizians ellers usynlige fødder (spilleren rullede en naturlig 1’er på sin stealth test; normalt aktiverer jeg ikke uden videre critical fumble hændelser, men da spilleren selv foreslog at det skete, valgte jeg at følge op på det).

Da han er delvist afsløret, vælger Tizian at storme dronning Zalkoré i en bersærkerisk rasen, og imens har Dendron og Eldrahil udenfor hørt de splintrende krukker og de befinder sig oppe ved døråbningen, hvor de er klar til at angribe Zalkoré, men hun ser deres tilstedeværelse, og hun lader sit forstenende blik feje over både Tizian og de to skovfolk ved døren (Eldrahil er en snedig snigskytte, der kan sende dødbringende pile fra sit skjul, men det kræver at han klarer sine stealth tests, men han ruller kun et nøk bedre end Tizian, og slet ikke nok til at kunne undvige opmærksomhed; Tizian og Eldrahil klarer deres saving throws, men Dendron er ikke så heldig).

Medusaens blik får Dendron til at forstene gradvist (hun kan ikke bevæge sig ud af stedet, men hun kan opretholde sin velsignelsesformular, og hun kan stadig bevæge sig delvist og derved udøve trolddom; i slutningen af hendes runde skal hun foretage et nyt saving throw for at ryste trolddommen af sig eller blive forvandlet til sten), og Dendron lader hellig ild regne ned over Zalkoré, som uheldigvis snildt undgår angrebet. Imens såres hun af en pil fra Eldrahil. Medusaen bruger sin bue mod Eldrahil, da hun endnu ikke er i nærkamp med Tizian, og hun trækker to slanger fra sit hår og bruger dem som giftpile, men hun er ikke heldig at træffe nogen. Imens løber en flok vanskabte øglegobliner op til døren for at angribe Dendron og Eldrahil.

De næste par runder raser kampen, hvor Zalkoré med sit kortsværd og assisteret af et par gobliner duellerer med Tizian, og de sårer hinanden med gentagne stød og hug, mens Dendron og Eldrahil kæmper mod gobliner. Dendron har fået rystet forsteningen af sig, men Medusaen fortsætter med sit forstenende blik mod sine angribere. Tizian og Eldrahil modstår stadig, men Dendron forbandes stadig, og runden efter forvandles hun helt til sten. Imens er Kwalu kommet helt frem til døren for at støtte sine venner. Han har tidligere beskudt gobliner med sine dødsstråler, men nu er han i position til at regne død over Zalkoré. I næste nu rammes han af det forstenende blik, og til sin fortvivlelse mærker han sin krop stivne gradvist.

I desperation affyrer Kwalu sin lightning bolt mod de kæmpende. Det er hans mest destruktive trolddom, og den rammer goblinerne, som hjælper Zalkoré, og de omkommer, og den rammer både Zakoré og Tizian hårdt. De er nu langt nede på hitpoints, og Tizian kan mærke, at det er nu eller aldrig. Det er med al sandsynlighed hans sidste chance for at få hende ned. og han angriber med alt, hvad han har. Med en serie af vilde angreb får han hende langt om længe hugget ned (og Tizian er nede på få hit points, og jeg glemte at rulle mine angreb med advantage, fordi han angriber vildt. Havde jeg ikke glemt det, er der en hæderlig chance for at hendes giftige slangehår havde taget livet af Tizian). Imens stivner Kwalu helt, og sammen med Dendron er han nu en livløs stenstatue.

Nu er Tizian alene inde i bygningen. Imens har Eldrahil bemærket bevægelse over fra den østlige fløj af Nangalore, hvor tre storkelignende væsner har rejst sig mod himlen og er ved at flyve over til den vestlige fløj. Inde i bygningen begynder en hvislende stemme at tale til Tizian, som i første omgang tror, at det er en stemme i hans hoved, men det viser sig at komme fra et kobberspejl, som står op af væggen. I spejlet er relief af et skællet øjenparti, og bag dem inde i spejlet begynder en skikkelse at manifestere sig (vi så et lignende spejl i zigguraten i Mismodets ørken – episode 29). Stemmen lykønsker Tizian med sin sejr over dronningen, og den erklærer ham nu for værende stedets nye hersker, og stemmen vil stille en hær af dødninge og andre væsner til rådighed, hvis der loves evigt troskab i dette liv og i efterlivet. Tizians bryder sig ikke om tilbuddet og takker nej, og skikkelsen finder sig ikke i afslag, og denne sætter nu plantevæksten på indersiden af bygningen til at gribe Tizian, og rødder og lianer begynder at bevæge på sig. Tizian griber den sorte krystal og stormer ud af bygningen til Eldrahil.

Kort efter lander den lille flok eblis, og det kommer til kamp mellem dem og vore to helte, som er i fare for at blive tryllebundet af deres hypnotiske trolddom (sidst vi mødte eblis var i episode 5, hvor det ikke kom til kamp). Heldigvis får de overvundet deres fjerede fjender, men de kan se, at der er flere på vej, og de flygter ud i junglen og finder ly under træerne (de klare begge deres stealth test), og fra deres skjul kan de små grupper af eblis cirkle over Nangalore.

(Vi er nu i en situation, hvor to spilleres karakterer er neutraliserede, og hvor hovedmålet i missionen er opnået. Vi skifter derfor over i et andet tempo og kort snakker om, hvad der sker nu. Gruppen besidder ikke trolddom til at affortrylle forstenede folk, men det magiske træ på Den svævende klippe har trolddom nok opsparet til at fjerne en forstening. Herfra bliver vi enige om at den næste del af handlingen foregår off-stage): Det lykkes Tizian og Eldrahil at snige sig ind i Nangalore og få deres forstenede venner med ud. Dernæst ankommer den flyvende båd fra Kir Sabal med historie fra fuglefolksklostret, og det lykkes at undgå de patruljerende eblis og få fragtet de to statuer og de seks eventyrere tilbage til Den flyvende klippe.

Tilbage på den flyvende klippe bliver Eldrahil præsenteret for Det fortryllede træ og dets vogter, Nailo, og man placerer statuen af Dendron i en lille lund varetaget af phanaton tjenerne, mens Kwalu affortrylles og atter er blandt de levende. Eldan, Lourie, Virgilia og Shawa udveksler historier med Tizian og Eldrahil og nu også Kwalu (og til dels Nailo), og Tizian overrækker Den sorte krystal til Shawa, der med et farligt glædesfyldt blik tager imod krystallen mod lovning om at hun nok skal varetage den med omhu.

Her slutter spillet for denne omgang.

Bemærkninger

Gruppen er nu igen i besiddelse af en Sort Krystal, og næste gang får vi at se, hvad Shawa kan formå at spå med stenen. Der får vi også hørt mere til, hvad gruppen har med hjem af sladder fra Kir Sabal, og vi får introduceret gruppens næste karakter (som bliver en simbasta ranger med materiale fra Tasha’s Cauldron of Everything).

Dronning Zalkoré viste sig at være en langt farligere fjende end forventet. Der opstod en uheldig flaskehals ved døråbningen til bygningen, hvor hendes goblintjenere hæmmede adgang, mens et par særdeles uheldige terningslag særligt for Eldrahil begrænsede gruppens evner til at slå dem ned. Da gruppen ikke fik trukket dronning Zalkoré ud af bygningen eller havde lejlighed til at angribe hende samlet, var det svært for dem at besejre hende. Tizian var heldig i kampen mod hende at undgå forsteningen, og jeg glemte at bruge Tizians bersærkergang imod ham, hvilket kunne have vendt kampen til en langt større katastrofe. Grundet hændelserne får vi omstruktureret gruppens sammensætning hurtigere end vi havde forudset. Kwalu blev afforstenet, da han var en mere kendt karakter i gruppen end Dendron, og fordi gruppens elvere ikke mente at et årti eller så som stenstatue, indtil elvertræet igen kunne affortrylle nogen, havde den store betydning for Dendron, men at det ville betyden en del for Kwalu, da mennesker er så kortlivede.

Vi har nu håndteret endnu en lokation, og gruppen har generelt fået taget sig af alle de større, kendte lokationer mellem Kastellos og halvvejs ned på kortet mod Omu, som er deres mål. Deres plan er nu at drage i den flyvende båd mod syd for at finde Omu, og med trolddom at kommunikere med den anden gruppe, som stadig leder efter Kwalus mesters ekspedition og efter ekspeditionen af heldanniske riddere. Vi nærmer os et punkt, hvor snart alle tre ekspeditioner er samlede igen og gruppen vil have mulighed for at omkonfigurere deres tolv karakterer.