Tomb of Annihilation – Den forbudte dal

Witzend #8 – The World of the Wizard King – kun et album udkom på dansk: Odkin den snu (1980)

Velkommen til episode 31 af Tomb of Annihilation – Mystara Edition, hvor vi følger en flok eventyreres færd gennem kontinentet Davania i en søgen efter den Dødsforbandelse, som dræner liv overalt i verden og vækker dødninge til live. Vi spiller med D&D 5th reglerne, diverse husregler og nu også Tasha’s Cauldron of Everything. Handlingen skifter i denne episode over til et nyt hold eventyrere, som hentydet i episode 30, og sidst de var rigtig aktive var i episode 24.

Optakten

Spillets forløb begynder denne gang lidt anderledes, idet vi implementerede reglerne fra det nye D&D-supplement. En række feats, spells og subclass typer er blevet skiftet rundt. Der er altid noget sjovt i at prøve nye regler og koncepter af, og selvom vi er midt i en kampagne, så vil det være ærgerligt ikke at kunne implementere det nye materiale. De fleste ændringer kunne handwaves bort uden besvær, og andre dele kunne implementeres i forbindelse med at nogle karakterer steg level, og så dukker der et par nye rejsefæller op i dagens forløb.

En del af aftenens spil blev således brugt på at bringe nye karakterer i spil, justere karakterer og få et par karakterer til at stige level. Level-stigning kan kun ske sikre steder, og lige nu følger vi karaktererne, som befinder sig ved det magiske elvertræ på den flyvende klippe, og det er et sikkert sted.

Dagens forløb

I den flyvende båd sætter Tizian, Shawa og Kwalu af sted, og de er nu på vej mod Det forbudte tempel, Uannas gave, som er en helligdom, som en Udødelig har skænket det hemmelighedsfulde skovfolk, phanatonsne, og det ligger op i den lille klynge af bjerge, som ligger nord for skovfolkets territorier, men med en flyvende båd kan det nås på en halv dags rejse.

På vejen bemærker skarpøjede Shawa en ensom skikkelse på himlen. Det er en af flyveøglefolket, som talrige gange har plaget vores eventyrere, og inden den ensomme skikkelse kan nå at advare sin fæller, beslutter selskabet sig for at gøre noget ved den. De suser af sted i den flyvende båd, og men flyveøglefolksspejderen dykker ned og forsvinder mellem trætoppene. Med en locate object spell centreret på fjendens arketypiske kastespyd kan Shawa udpege den skjulte modstander. Kwalu kaster en fly spell på Tizian og ham selv, og Tizian kaster sig ud i frit fald, mens han rager med sin barbars bersærkerevner. Tortlen brager ned gennem trædækket, forskrækker den skjulte flyveøglefolksspejder og hugger en dyb flænge i ham, mens han styrter forbi, og i sidste øjeblik aktiverer Tizian sin fly spell, så hans frie fald bremses lige over jorden. I næste nu kommer Kwalu susende i superhelte-positur, mens han skyder dødsstråler fra sine hænder, der dræner fjenden for liv, mens han får skoven til at forme en tentakkel, der kvaser kroppen til smat.

(Det var en kamp, der blot tog et øjeblik at spille. Det var en spejder, der ville tilkalde flere fjender, hvis gruppen ikke gjorde noget, og vi fik set dem aktivere en håndfuld evner og anvende dem effektivt. Det er nærmest som åbningen til en ny sæson i en tv-serie, hvor gamle karakterer får opdateret deres evner, og hvor et par skuespillere ikke har fået fornyet deres kontrakt (Hepta, Nailo), hvorfor vi ser dem forlade serien i denne episode.)

Efterfølgende fortsætter selskabet færden, og de nærmer sig nu bjergene, som skjuler på phanatonsnes tempel. Der er tale om et bjergmassiv, som rejser sig nærmest lodret op af jorden, og som er toppet af spidse sneklædte tinder, og langs bjergsiderne er talrige flokke af blodtørstige blodhøge, som angriber bjergbestigere. I form som en dyb sprække mellem bjergene er et bjergpas, som munder ud i et vandfald, som er flere hundrede meter højt. Selskabet har fået at vide af den flyvende klippes tjenere, at vejen ind til templet er gennem bjergpasset langs vandfaldet, og nu tættere på, kan selskabet se en slags rute op langs bjergsiden ved siden af vandfaldet, hvor phanatons halvt klatrer og halvt svæver op af klippen. Bunden af bjergpasset er en flod, som er kilden til vandfaldet, og floden fører ind mod en dal.

Selskabet vælger at stige højt mod himlen og passere over bjergtinderne, og her åbner sig en stor dal for dem. Bunden af dalen er dækket af vand, som kommer fra to underjordiske floder, der har deres mundinger højt oppe på bjergsiderne. Her vokser kæmpe mangrove-træer i hvis toppe er skjult trætopbyer forbundet med gangbroer. Selve bjergene som omkranser dalen giver et indtryk af at ligne et kæmpemæssig beskyttende favntag, og selskabet får et indtryk af, at vældige kræfter beskytter stedet i mere end en forstand.

Midt i dalen rejser sig en gigantisk hvidlig klippesøjle, som højere end de omkransende kæmpe mangrove-træer, og på toppen af klippen er et kæmpemæssigt tempel, og templet er en hundrede meter høj bygning med talrige søjlegange og porte hele vejen rundt i bedste græsk-romersk tempelstil med tre store krystalkupler på toppen af bygningen.

Selskabet flyver frem til templet, melder deres ankomst (med magisk stemmeforstærkning), og efterfølgende træder en delegation af ældre phanatons ud på en balkon, og med en tungemålsformular kan Shawa ubesværet tale med dem.

Kort fortalt beder Shawa om at få den sorte krystal splint tilbage, som gruppen mistede i deres fejde med phanatonsne (episode 23), da den er et vigtigt våben i kampen mod ondskaben, og den er farlig at have i sin besiddelse. Phanatonsne er ikke til at hugge og stikke i, hvad angår den sorte krystal splint, som de siger, at Den hellige moder har taget sig af, og den derfor ikke længere er en fare. Efter nogen snak frem og tilbage lover selskabet aldrig at sætte fod i dalen (heller ikke i overført betydning), og til gengæld får de lidt oplysninger. Ondskaben de søger har sin rod i eller under Omu, hvor en gammel ondskab har rejst sig af sin grav, og er nu en mægtig dødning, der vågnede med en sådan kraft, at det fik flammetinderne til at bryde i brand (vulkanerne mod syd).

Med de oplysninger fortsætter selskabet deres færd, og de flyver nu mod øst mod Nangalore, hvor rejsefællerne, der har været gennem Mismodets ørken (Lourie, Eldan, Virgilia, Hepta) venter dem. Imens de nærmer sig bliver de overvåget af to mystiske skikkelser, som følger de syv rejsefæller, der mødes nær Olung-floden. Vi har nu Lourie, Eldan, Virgilia, Hepta, Tizian, Shawa og Kwalu, som mødes for første gang siden de alle forlod Kastellos/Port Nyanzaru (episode 16). Her møder de to nye personer, en Alfheim skovelver og en dryade, som har valgt at træde frem, da det besynderlige selskab har flere medlemmer, som synes at have ophav i Den kendte verden (hvor vi begyndte kampagnen i episode 1), og derfor er lige så langt hjemmefra som de to Canolbarth-beboere.

Efter en forsigtig introduktion, hvor de to rejsende forsøger at lære de fremmede at kende begynder vi at lære deres forhistorie at kende: Elverne og feerne i Alfheims fortryllede Canolbarth skov kan mærke, at der er onde kræfter på spil, og via deres fortryllede klantræer kan Alfheim-elverne mærke, at der er noget, som forstyrrer deres træer, og det har sendt dem på sporet af Elver-træet på Den svævende klippe. En ekspedition blev sendt af sted, men den kunne ikke komme ind til Port Nyanzaru, da vejen ind blokeredes af en kæmpe skildpadde, og i stedet søgte de til et havneleje nær Olung-flodens munding. Her sejlede ad floden i kanoer, da de pludselig blev overfaldet af dødninge, der i snesevis vadede ud over flodens stejle skrænter og begravede ekspeditionen bogstaveligt i levende døde. Kun to undslap, og det er dem, som vi nu ser.

Gruppen bruger tid på at lære hinanden at kende, og den følgende dag planlægger de nu den næste del af deres færd. De to nye rejsefæller har været i nærheden af Nangalore og sammen med Kwalu og Tizian tager de kanoen mod det faldne palads, og imens er planen, at Hepta, Shawa, Lourie, Virgilia og Eldan tager den flyvende båd til Kir Sabal klostret (som er et sikkert sted, hvor de kan stige level), så de kan afrapportere deres oplevelser til fuglefolksmunkene, og Hepta har et nyt mål: Hun vil være mentor for den unge yavdiske prinsesse og prins og oplære dem i hofkultur og intriger.

(Opdelingen lader os skrive Hepta ud af kampagne erstattet af Alfheim-elveren, ligesom Nailo har forladt kampagnen og erstattes af Alfheim-dryaden; samtidig med lader det os fastholde vores typiske 4-personsgruppe, og vi har lige nu ni personer, men den flyvende båd kan kun rumme otte. Med denne opdeling falder en række logistiske problemer på plads, og gruppen i den flyvende båd kan efterfølgende samle Nangalore-ekspeditionen op, og derefter antageligvis flyve til Den flyvende klippe).

Inden gruppen flyver til Kir Sabal runder den lige Nangalore ruinen fra luften, vender tilbage til den anden ekspedition, hvor de med Kwalus illusionstrolddom genskaber et billede af ruinen, så Nangalore-ekspeditionen ved, hvad der venter dem (og spillerne får et kort over stedet udleveret). Her stopper dagens spil.

Afsluttende bemærkninger

Det meste af spillet i dag var centreret omkring samtaler. Dels samtalen med Phanatonsnes Oldere, og dels mødet mellem de mange karakterer.

Nangalore har længe figureret på kortet, og nu er vi endelig et sted, hvor ruinen kan udforskes. Det får vi set mere til næste gang.

Vi har nye karakterer og gamle karakterer med nye evner, så det bliver godt at se dem udforske Nangalore, så vi kan få set deres evner i brug. Vi er nu gennemsnitligt på level 6, mens enkelte karakterer er på 5 og andre på 7.

Færden til Den forbudte dal var en af de mere interessante situationer at skulle preppe, da jeg ikke vidste, om gruppen ville gå diplomatisk, listigt eller militant til værks, og mine noter skulle derfor tage højde for alle dele af en sådan tilgang. Det blev heldigvis blot ved det diplomatiske, og vi undgik således mere ondt blod mellem phanatons og vore protagonister.

Næste gang: Nangalore

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i D&D, Rollespil, Tomb of Annihilation og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Tomb of Annihilation – Den forbudte dal

  1. Pingback: Tomb of Annihilation – Nangalore | Stemmen fra ådalen – en blog om rollespil og historie

  2. Pingback: Tomb of Annihilation – Nangalore, Dronning Zalkore og Øglekongen | Stemmen fra ådalen – en blog om rollespil og historie

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.