Hinterlandet: Gaderne i City Crawl

Når eventyrerne kommer til byen, er der talrige huse at besøge med deres mærkværdige beboere og deres mange services fra udskænkning til handel til værksteder, men i rummet mellem husene er gaden. Gaden er det tomrummet, der minder bygningerne sammen, men det er ikke tomt i sig selv, og en del oplevelser kommer til at finde sted i gaderne, for der kan de mange folk til fods møde hinanden.

Her er det gaden og ikke bygningerne, som kortet handler om. Det var noget anderledes at tegne, og noget, der var sværere at finde inspiration til.

Jeg er i gang med at kortlægge byer til City Crawls, og der er blevet kigget på huse (Tre huse I, Tre Huse II), men nu er det rummet mellem seks huse, som spiller en betydning).

Gaderne er ikke lette visuelt at formidle gennem kort i City Crawls, for hvor bygningen på et kort signalerer, at her er en lokation med noget i, signalerer kortene ikke på samme måde, at de er steder, man kan møde folk. Gaderne er transitive lokationer, hvor folk opholder sig midlertidigt, fordi de enten er på vej fra A til B, fordi de opholder sig der for at sælge varer fra deres boder (og derfor venter på at blive set), eller de opholder sig i gaderne for at finde folk, som er på deres vej, og man kan derfor rende på dem.

Flygtig eller midlertidig: Gaderne er lokationer for vilkårlige møder, men sjældent er de lokationer, hvor spillerne kan opsøge specifikke folk eller tjenester, som når man går til kartografen eller læderværkstedet. Gaden kan midlertidigt forvandles til en lokation, når en given person er at finde det samme sted igen og igen, som når fiskerkonerne har deres faste stader i dagtimerne ved kanalen, eller slagterne udbyder deres varer fra stande om morgenen, eller når jongløren eller gademusikanten har deres faste gang nede ved broen.

Fra et spildesign synspunkt betyder det, at gaderne ikke er til at tegne ind som specifikke lokationer på samme måde, som bygninger er det. Gaderummet er lokation for vilkårlige møder (som opstår på vejen fra A til B), lokation for planlagte hændelser (når scenariet eller spilleder aktiverer en scene) eller lokation for spillerne at aktivere noget vilkårligt (når spillerne går ud på gaden for blot at aktivere vilkårlige møder eller udløse evt. scriptede situationer).

At bringe gaden i spil: For City Crawls handler det primært om det vilkårlige, når eventyrerne går ud på gaden. Enten noget vilkårligt, som opsøger dem, mens de er på vej fra A til B (og B kan være en bygning eller en midlertidig lokation på en gade eller noget helt tredje), eller de vælger at opsøge det vilkårlige ved at gå fra A og ud i gaderne. Scener sat i gader vil jeg ikke beskæftige mig med her, da de hører til hændelser knyttet til specifikke scenarier frem for vilkårlige hændelser ved en City Crawl.

Vejen gennem byens gader kommer derfor til at bestå af tabeller med vilkårlige møder. Heldigvis vil det typisk være møder, som i langt større grad inviterer til rollespil, da eventyrerne ikke forventes at myrde deres vej gennem byen, og der strejfer færre monstre og vilde dyr rundt i byens gader. Det er derfor mere spontane farer (en løbsk vogn, en natpotte tømt ud af et vindue), uønskede møder (en lommetyv, en alt for ihærdig gadehandler), gavnlige møder (en gammel ven, en sladdertante) eller et sjovt oplæg til et eventyr eller uheldig situation (forvekslet med elsker, identificeret som nagaransk fyrstesøn, der har en kæmpe arv til rådighed, hvis man blot spenderer 100 sølvstykker …, eller konfronteret af ulykkelig forældre, der vil have barn undsat fra lokal dungeon osv.).

Gadenavne: Med inspiration i Sværd & trolddoms City Crawls i Sortsand og andre byer, så er gadenavne vigtige. Nøglestræde, smedegade, løngangen og havnegade signalerer til spillerne, hvad man kan rende ind i, og spillerne kan planlægge deres rute gennem byen ved at gå af forskellige gader for at møde eller undgå bestemte typer af folk. På mange bykort til D&D-byer er gadenavne ofte fraværende, og byen er oftere blot delt op i distrikter, som typisk ofte kun fremgår af spilleders noter, og derfor i mindre omfang er med til at give spillerne valgmuligheder.

Den abstrakte by: I de to foregående oplæg om tre huse har jeg lagt op til, at man ikke nødvendigvis har et præcist kort over byen, men derimod har nogle grupper af huse at besøge. Gaderne kan her være et netværk, hvor man skal passere gennem 1t3 gader for at komme fra et kendt til ukendt sted. Spillerne kan for eksempel så vælge hvilke gader de vil bevæge sig ned ad for at nå frem. Evt. begynder man at kortlægge byen i takt med at de bevæger sig gennem gaderne, så spillerne får etableret at man fra Langrendergade går ad Lændestræde til Lavendelvej, og ved senere City Crawls kobles nye veje på. Denne model antager at karaktererne altid søger et bestemt sted hen, og ikke blot vandrer på må og få (NB. stadig et koncept under udvikling).

Praksis

En tur gennem en gade kan derfor formes på følgende maner.

Nøglegade

Den smalle gade er mudret. En stor pyt dominerer en del af gaden, og brostenene er gemt under et tyndt lag mudder, som de flere stikker frem gennem. Planker er lagt langs dele af gaden for gående at anvende. I gyderne mellem husene høres den klukkende lyd af høns, som de lokale børn vogter.

Når eventyrerne bevæger sig gennem Nøglegade, rul 1t20 på følgende tabel:

  • 1-4: Intet hænder
  • 5: Mindre uheld – rul på uheldstabellen med +2 på terningkastet
  • 6: Større uheld – rul på uheldstabellen med -2 på terningkastet
  • 7-10: Et uønsket møde
  • 11-14: Et gavnligt møde
  • 15: Nøglegadebanden (1t6+6 røvere) passer små grupper op for at afkræve beskyttelsespenge.
  • 16: Nøglesmedens lærling i fuld fart for at aflevere en pakke til en kunde.
  • 17: Listetyven Dirk hænger ud på et gadehjørne og sælger rygter og dirke.
  • 18: Madame Dextra og hendes følge på vej tilbage til hendes handelshus.
  • 19: Clavinus’ nøglestand. På gaden er sat en stand op med brugte nøgler og hængelåse. Der er 5% chance for en fortryllet nøgle eller fortryllet lås blandt varerne.
  • 20: Låsesmedenes gildeoptog. På vej gennem gaden er et 40+ personer optog af låsesmede med familier, ansatte og tjenestefolk. Højt løftet på bårer har de spraglet bemalede træfigurer af de Udødelige Vulkan og Ceres i deres låsesmed-aspekter. Optoget fylder hele gaden og langs husene ser folk beundringsværdigt på.

Tabellen er sat op, så spillerne kan have generelle møder, som udspiller sig uanset, hvor u byen de er, og så der er møder specifikt for gaden. Punkterne er her holdt korte, og det er et designfilosofisk spørgsmål, om de skal beskrives detaljeret ligesom de vilkårlige møder i Forbidden Lands, eller om de skal beskrives kortfattet som i City State of the Invincible Overlord og andre OSR-spil, som ligger sig tæt op af ovenstående.

Tabellen er dertil sat op til at referere andre mere generelle tabeller, og det er for at undgå at lave gentagelser fra gade til gade, som f.eks. lommetyv, tigger eller byvagt.

Hvor ofte skal der rulles? Denne tabel ligger op til, at der skal rulles en gang hver gang gruppen passerer gennem gaden, men det skal måske justeres efter, hvad tid på døgnet det er, og om gruppen er på vej gennem gaden i et ærinde, eller om de går på opdagelse i gaden og derved søger at møde folk?

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Adventure Game, Hinterlandet, Hjemmebrygget D&D basic 5th, Kejserstaden, Rollespil og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.