Rollespilshistorie: OGL – De OldGamle Love

Rollespils historie er lang og knudret, og elementer indstiftet tidligt i rollespillets historie har nogle gange bærende effekter langt senere i historien. Et sådan eksempel er OGL inden for rollespil, som er forkortelse for De Oldgamle Love.

Da de første rollespil kom til Danmark, var de underlagt den dengang gældende lovgivning. Ved et af historiens sære tilfælde, er den lovgivning forblevet gældende for rollespil. I daglig tale er det, de ældgamle love fra før Grundlovens indførsel. Ved etableringen af de første rollespilsgilder i Danmark blev lovgivningen bygget op af en kombination af de vedtægter, som gjorde sig gældende for rollespil i Tyskland, og den vedtægter, som gjorde sig gældende for de danske gilder. I forbindelse med Grundlovens indførsel mistede gilderne deres privilegier, og derved deres betydning i det danske samfund. Flere steder forsøgte man at erstatte gildernes rolle i samfundet med nye foreninger i form af håndværkerforeninger og borger- og håndværkerforeninger. Uden gildernes privilegier havde foreningerne ikke samme betydningsfulde rolle i samfundet. Blandt gildernes privilegier var retten til at fastslå, hvem der måtte arbejde i hvilke byer, og gilderne dikterede således hvor mange mestre, der var i en by.

Rollespil som Eventyrere & Elefanter placerede sig i en særlig gråzone, hvor spillets regler forblev gældende, men gildets regler ophørte, men der hvor gildets og spillets regler overlappede, forblev reglerne gældende. Det er dette korpus, som kaldes De Oldgamle Love eller OGL.

OGL sikrer at en spilleders eventyr er gældende, og at de ting, som en spiller tager med fra en spilgruppe til en anden spilgruppe forbliver gældende, sådan at spiller, der har spillet i en kampagne i Karise, kan tage sin karakter med til en gruppe i Køge og spille videre med karakteren.

Med OGL kan man tage et væsen designet af en spilleder og inkorporere det i sin egen kampagne, og effekten af væsnet vil være gældende i den nye kampagne. Spillere kan særledes ikke erklære hjertespidende storke designet af Karoline Larsen i Rungsted for at være ugyldige i Jensine Jørgensens kampagne i Ringsted, så længe både Karoline og Jensine bekræfter og erklærer, at deres kampagner er i overensstemmelse med OGL. Hverken Indien: Koloniseringen (som er en del af World of Colonization (WoC) rollespillene) eller investigation-rollespillet Jesu Kald er for eksempel en del af De oldgamle love, og derfor kan man ikke trække materiale fra de kampagner over i en Eventyrere & Elefanter-kampagne.

OGL misæren

I 1920erne startede forlagsmanden Hasse Bro en større kontrovers om Elefanter & Eventyrere og OGL. Han indsamlede en masse lokale foreningers rollespilsnoter og forsøgte at udgive dem i sit eget navn for derefter at sælge dem tilbage til foreninger med krav om, at disse rollespilssupplementer kun var gældende for et år af gangen, og derefter skulle fornys. Imidlertid måtte Hasse Bro sande, at OGL stadig var gældende for Eventyrere & Elefanter, og han derfor måtte bortfalde kravet om en årlig fornyelse af reglerne. Han udgav efterfølgende et årligt regelsupplement, hvor det fremgik at reglerne i supplementet kun var gældende for et specifikt kalenderår, og man derefter måtte købe et nyt regelhefte. Efter en årrække med denne model gik Hasse Bro bankerot og blev opkøbt af Taastrup Selskabs- og Rollespilsforening. De udlejer fortsat med Hasse Bros udgivelser og stiller dem til rådighed ved festlige rollespilssammenkomster, og i dette format er de blevet lidt af et tilløbsstykke som retro-rollespil.

Mere om rollespillets historie:

Offentliggjort af Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: