Tomb of Annihilation kampagnen bruger en række husregler, som tilpasser kampagnens regler til en form, som understøtter spillet ved bordet. Det skal her handle om endnu en sådan regel.
Tilpasningen af formularer
Jeg har tidligere begrænset en række formularer i kampagnen (Create Water, Light og lignende), som i ældre versioner af D&D var level 1 eller højere formularer, og derfor en begrænset ressource for spillerne at anvende. I senere versioner er formularerne blevet reduceret til cantrips, som kan kastes konstant og derfor ikke en begrænset ressource. En konsekvens er, at formularerne fjerner udfordringen ved overlevelse i vildmarken, og fordi Tomb of Annihilation handler om strabadserne i vildmarken er formularer, der fjerner udfordringen enten fjernet eller løftet op til højere levels. Formularer som skaber mad, vand, lys gratis er ikke længere cantrips. Hvis en gratis formular (dvs. en cantrip) fjerner et problem, er formularen fjernet eller gjort til en højere level formular (Light er level 1, Create Water er level 3 osv.).
Problemet med Guidance
Guidance er en cantrip, som kan kastes hver runde, og den giver en bonus til ability checks (som inkluderer alle skill checks i spillet), og den kastes af druider og clerics. I gruppen, som rummer 15 karakterer er der flere druider og clerics, så der er praktisk altid mindst en spellcaster til stede, som er klerik eller druide, og derfor ser vi konstant formularen i spil.
Når vi spiller, så er der få kampe pr spilgang, og i stedet veksler spillet en del mellem sociale interaktioner mellem karaktererne og mellem PCere og NPCere, og mellem problemløsning, hvor der ofte foretages et skillcheck for at se, hvor godt et problem løses.
Problemet med Guidance er, at bonussen er så rar at have, at Guidance altid er i spil, og der er ingen situationer med undtagen af stressede situationer som i kamp, hvor Guidance ikke er i brug. Den er så meget i brug, at formularen er for nødvendig for spillet, og det er kedeligt. Løsningen er derfor, at jeg fjerner formularen fra spillet!
Men!
En af de fede ting ved Guidance er, at spillerne beskriver den måde, som formularen kommer til udtryk på, og den reflekterer den måde, som karakteren er, fra opildnende ord til tavse sigende ansigtsudtryk. Sådan noget spil vil jeg ikke gå glip af, og derfor erstattes Guidance af en husregel, som er en variant af en, som jeg har anvendt tidligere.
Husregel: Rygklap
Når en karakter forsøger et Ability Check kan en anden spillers karakter foretage en ‘rygklap’ handling, som giver en +d4 bonus til testen. Rygklappet skal foretages umiddelbart inden da, og spilleren skal beskrive, hvorledes ‘rygklappet’ kommer til udtryk reflekteret i karakterens væremåde: Det kan være opildnende ord, spydige kommentarer, inspirerende citater, sigende ansigtsudtryk, et klap på ryggen osv.
Rygklappet skal kunne nå at finde sted, og i stressede situationer vil et rygklap koste en action at anvende. Bonussen gælder for kun en test. Rygklap kan ikke kombineres, og selv hvis der er flere, som foretager et rygklap, rulles bonusterningen kun en gang.
(Basalt set ændres Guidance til at være en action, som alle karakterer kan foretage; spillere med Guidance spell skal vælge en ny cantrip til erstatning for Guidance.)




Skriv, skriv, skriv