Scenariedesign i rollespil – at rollespille introen

En ting anmeldere slår ned på i film og litteratur er infodumps. Forfatteren har en god bid verdensbeskrivelse, som denne gerne vil have fyret af, men det er vanskeligt at få det bragt ind i fortællingen på en naturlig måde. I stedet resulterer det i forskellige stereotype sætninger som f.eks. “As we all know …“, hvorefter personen begynder at fortælle det, som ‘vi’ allerede ved, og på samme måde er infodumps i rollespil svære. Et sted, hvor infodumps dukker op, er i begyndelsen af eventyr, scenarier eller missioner, hvor spilleder skal have skabt rammen for spillerne.

Mange scenarier har en uvane med at afkorte introduktionen til noget, der minder om en monolog fra GM eller en tekst, som denne læser højt. Det ligger implicit at scenariet først begynder efter introduktionen, og det derfor gælder om at få præsenteret introduktionen, så spillerne kan komme i gang med at spille.

Mange rollespilsscenarier får en stærkere begyndelse, hvis man bruger tid på at spille den. Man kan spille sig varm, og spillerne kan begynde at lade deres karakterer interagere både med hinanden og med scenariets biroller. En fordel er, at man kan foretage scenariets info-dump mere naturligt som en dialog mellem spillerne og spilleder/mellem karakterer og biroller, og den giver spillerne bedre mulighed for at spørge ind til oplysningerne, og derved også bide bedre mærke i detaljer.

Tidligere har jeg argumenteret for, at man begynder handlingen i et scenarie et kapitel tidligere end teksten ligger op til, og her vil jeg opfordre til at bruge mere tid på at rollespille introen. Det gør jeg f.eks. i sæson 3 af Han Duo rollespiller Call of Cthulhu, hvor introduktionen bliver strukket ud at vi kan spille os varme og for at spillerne kan interessere sig i større grad for scenariets introduktion. På samme måde har jeg også gjort det i andre scenarier, blandt andet i Vaesen og Delta Green, hvor jeg tilsvarende har oplevet, at spillerne bliver mere involveret i scenariet, hvis man forlænger indledningen og bruger mere tid på at rollespille den som en naturlig dialog fremfor filmmediets og scenarieskrivningens afkortede form.

En længere introduktion, hvor man bruger tid på at rollespille den, giver en mere naturlig infodump, gør det mere interessant for spillerne at spørge ind til oplysningerne, og det lader os bruge mere tid på hovedpersonerne, nemlig spillernes karakterer.

Introduktionen kan desuden forlænges ved at afsætte tid til at rollespille/beskrive nogle minutter af karakterernes morgenrutiner eller hvordan de ankommer eller lignende trivialiteter.