Dette er første indlæg i en række om Experience Point-systemer, hvordan de bruges i forskellige rollespil, hvordan de virker og hvordan de ikke virker.
Experience Points eller XP eller Erfaringspoint er kendt i mange især digitale spil som en måler for spillerens progression gennem spillet, som undervejs udløser nye og bedre evner for karakteren, og der er en sammenhæng mellem karakterens formåen og sværhedsgraden ved de udfordringer, som venter. XP-systemet opstod med Dungeons & Dragons, som en af de særlige mekanismer, som D&D har nærmest udødeliggjort og gjort til grundlag i utroligt mange spil – og det er en mekanik, som findes i rigtig mange rollespil, og som ofte ikke virker særligt godt. Hovedsageligt, fordi brugen af XP-mekanikken ofte kører mere på vane end på et aktivt design.
I den citerede tekst fra John Carter of Mars-regelbogen (udgivet 2019) ses med

tydelighed, hvor indforstået uddelingen af XP er. Det er der, fordi det skal være der, og uddelingen sker mest af alt som rutine i stedet for at tænke det aktivt ind i regelsystemet. Flere andre rollespil lider under samme stedmoderlige behandling.
Dungeons & Dragons har selv problemer med XP, da mekanismen i sin rene form gennem de sidste tre versioner af systemet mestendels er bundet op på drab af monstre og så sekundært en mindre belønning for såkaldt ‘godt rollespil’ – men det afspejler sjældent, hvordan folk spiller, og det hænger sjældent godt sammen med, at systemet siden 3rd edition har krævet at alle karakterer er på samme level. Sådan var det ikke tidligere.

Vampire 5th edition har problemer med sin XP, fordi hvis man følger det skrevne oplæg, får man 1 XP pr spilgang og nogle gange et ekstra point. Prisen for at forbedre færdigheder, evner og discipliner er imidlertid meget høj, og man kommer derfor ikke til at have nogen mærkbar progression selv efter måneders spil. Som det fremgår af beskrivelsen af XP-reglerne, er XP heller ikke noget, som Vampire: The Masquerade egentlig gider beskæftige sig med.
Dungeon World har problemer med sit XP-system, da reglerne er spredt ud i bogen, og XP kommer fra tre forskellige kilder, men værket giver ingen fornemmelse for tempoet med XP. Spilgrupper er nødt til at famle sig frem og forhandle sig til deres egne foretrukne tempo.
Earthdawn 4th edition og Warhammer 4th edition har XP-systemer, hvor man kan omsætte XP til forbedringer af færdigheder og særlige evner, og nok har forbedret nok af dem, kan man købe sig til nye levels. Ulempen for de nævnte systemer er, at man nemt risikerer at brænde XP af på færdigheder og evner, som ikke kommer i spil, og derved XP spenderet på elementer, som ikke kommer i spil. Warhammer 4th edition har dertil også sit dårligt formulerede XP Ambition system.
Fading Suns og visse andre rollespil har en sammenblanding af XP-økonomi og Plot Point-økonomi, hvor XP både bruges til permanente forbedringer eller til enkeltstående boost til et terningkast. Ofte er økonomien så dårligt balanceret, at det ikke kan betale sig at bruge XP til andet end forbedringer af færdigheder. Et system, som kommer rundt om problemet er Burning Wheel-spillene, da de systemer giver forskellige typer af belønninger, hvor noget munder ud i XP og andet i skæbnepoint.
Det kan der alt sammen gøres noget ved, og XP kan bruges som en mekanisme, som fremmer historien og rollespillet ved bordet. Der vil derfor i de følgende indlæg vil der blive kigget på, hvor det går galt for XP-mekanismerne, og hvordan andre rollespilssystemer løser problemerne. De kommende indlæg:
- Del 1: Guld, monstre og hex-felter
- Del 2: Tilstedeværelse, socialt samvær og milesten
- Del 3: Udvikling, tangenter og vaner
- Del 4: Gaming og økonomi
- Del 5: XP-typer
- Del 6: Bonusindlæg
- Del 7: Opsummering
En tilgang er naturligvis at ignorere det hele og dele belønning ud efter forgodtbefindende, men belønningsmekanismer fungerer også i rollespil, og det kan resultere i spændende rollespil, og når der trods alt er sat så mange sider af i rollespil med snak om XP, er det også interessant at se på, hvordan det fungerer, når det virker godt.




Skriv, skriv, skriv